Arkitekturbedømmelse

Arkitektbedømmelsesudvalget har talt:

Bedømmelsesudvalget, der består af arkitekterne Anne Marie Poulsen, Bendt Almvig og Helle Christensen, har været på rundtur i Risskov og set på de indsendte forslag i 4 kategorier.

Der var mange gode forslag, men enighed om de valgte.

GVF håber der vil komme flere forslag til næste år, hvor vi vil gentage eventen. Tiltaget skal gerne være med til at sætte fokus på ”god arkitektur” og give anledning til debat og vandreture i området.

Tillykke til vinderne, der vil modtage en plakette, der kan sættes på huset, samt et diplom til ejeren og arkitekten.

Der er vurderet i 4 kategorier:

1. Flotteste nybygning – opført inden for de sidste 3 år

 

Åkrogs Strandvej 47f, er et modigt hus, der er både dristigt og ydmygt i sine enkle materialer. Det
spiller godt sammen med rækkehusene foran. Selv om der er rå og konsekvente beton- vægge, giver træværket en blødhed og varme der er en ot kontrast.

Huset er tegnet af Kasper Ax fra AWJ Arkitekter.

 

 


2. Flotteste om- eller tilbygning til eksisterende hus

Lindevangsvej 4 er en ”grand cru-tilbygning”, der er fuldstændig gennemført i den gamle byggeskik. Huset er utroligt gedigent, og udført med indsigt i de håndværksmæssige traditioner.

Bindingsværk og udsmykninger er lavet med dyvler og nagler, og tilbygningen har meget fine proportioner.
Der er bygget med forståelse og respekt for det oprindelige hus.
Arkitekt på ombygningen er Anders Nørgaard fra Anpdesign.


3. Bedste restaurering af ældre hus

Ndr. Strandvej 47 – ”Haldruphuset”

Huset er revitaliseret med en attraktiv plads på fortovet. Det inviterer til at komme
indenfor.
Skiltning er nedtonet og klæder huset.
Man er kommet tilbage til den gamle bygning, der tidligere var kuet af butikkernes skiltning. De fine stræberpiller er kommet til syne og klæder huset.
Huset har et let og luftigt udtryk, der stemmer godt overens med områdets strandnære miljø.
Husets indtryk kunne vinde ved en mere differentieret bearbejdning af altanerne.
Arkitekt er Carsten Lindequist v/Gudnitz Arkitekter


4. Årets særpris for en ”perle” – det kan være en speciel havelåge, et hegn, belysning, en speciel trappe, eller blot noget som glæder øjet.

Lyngvej 9
Der ryddes mange huse i Risskov, og historien slettes. Her har man valgt at lade rester af ha- velågen stå, til minde om det gamle hus.

Det nye hus er moderne i stilen og havelågen inspirerer som en morsom og tankevækkende kontrast.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *